S P L A T

S P L A T forum


You are not connected. Please login or register

Introduktion til verden.

Vis foregående emne Vis næste emne Go down  Besked [Side 1 af 1]

1 Introduktion til verden. on Tors 2 jun 2011 - 23:38

Lundse


Gnom Svinehyrde
Verden.
Jordens Dag starter hvor menneskeheden har nået sit zenith - sit absolutte højdepunkt. Det retmæssige kongeslægt Alides har netop besejret nekromantikernes råd, og ved magisk hjælp er hovedstaden genopbygget større og højere end nogensinde før. Magien sikrer riget; fra de unaturligt solide stenmure, til efterårsregn til markern. Kongen er vis, gaderne rene og landmændene arbejder hårdt, men lever lange, lykkelige og sunde liv.

Vi taler høj, høj fantasy!


Samfundet.
Riget er feudalt; adelsslægterne har, helt målbart og selvfølgeligt, det reneste blod og er derfor bedst egnet til at regere rige, egn og len.
Kvinder har "klassiske kvindejob", og samfundet er dybt chauvenistisk - men der er retfærdighed til, og vold mod kvinder straffes hårdt og er skilsmisse-grund. Nobel-kvinder forventes at gifte sig hvor de bliver bedt om det, men nyder til gengæld større respekt - ofte som mandens stedfortræder, rådgiver eller hjemmets frue. Der er eksempler på kvindelige troldmænd, og midlertidige herremænd (indtil den ældste søn er gammel nok), og dette er måske unormalt, men intet forkert i når situationen byder det.


Historie.
I er selv med til at definere historien, men i den nuværende kong Etor's ungdom besejrede han nekromantikerne. En troldmand af den femte sfære opdagede en måde at bruge dødt blod, og samlede en flok, primært yngre, troldmænd bag sig. De påstod at have en større tilgang til blodets hukommelse end kongen, i kraft af deres mesterskab af den femte sfære, som de tilskrev en langt højere rolle en nogen anden sfære, på trods af at den traditionelt er set som en kuriositet for nysgerrige troldmænd i deres livs efterår.
Det døde blod kunne bruges til at rejse de nyligt døde, og der udbrød pludseligt en uventet og uhyrlig krig. Kongeriget har ikke en stor, stående hær, så det var adelsfolk og deres hird'er, samt hastigt indkaldte militser der forsvarede dødemarchen mod hovedstaden. Kampen brød igennem bymurene, men herfra nedkæmpedes truslen. De nekromantiske troldmænd blev henrettet, og genopbygningen er gået hurtigt siden. Mange nobelhuse er kendt for deres rolle i krigen, og har fået de beslaglagte landområder som belønning, hvorfor der isæt i hovedstaden og den omkringtliggende adel er en optimistisk tro på fremtiden.


By og land.
Der er en rimelig stor forskel på byer og land. Pga. magien er man i stand til at bygge, transportere og konservere som man ikke kunne i middelalderen. Byerne er derfor større end man ville regne med i "realistisk fantasy". I byerne er man vant til renlighed og orden. Kongeslægten Alides' tegn er et træ med stor krone, og dette motiv går igen mange steder i bybilledet - det store klokketårn har udsmykninger som var det et træ, hver adelsslægt's troldmænd har på samme måde smykket deres stave, og træ er et yndet byggemateriale (forarbejdet magisk til ekstra hårdhed, farve, osv, naturligvis). Alt hvad der har med magi at gøre, er esktra fint - kunstfærdigt forberedt mad, skriftsprog (næsten alle kan læse), glas, og genstande der er magiske eller magisk forarbejdet er status-symboler.
På landet er træet også et vigtigt tegn, men her er fokus på rodnettet og ikke kronen. Man dyrker jorden, også i daglige rutiner og riter. Enhver gård har et træ i gårdpladsen, man blander blod som del af et giftemål og der går rygter om andre, mere... uciviliserede ritualer. På trods af den store forskel, har der dog aldrig været oprør eller større uoverensstemmelser - måske fordi der ikke har været nogen grund til at bides når alle er fodret. Folk på landet ser det som en slags aftale med adelen - de sørger for regn og hjælp ved større og mindre katastrofer, og til gengæld sender bønderne mad og skatter ind til byerne. Bønder har en meget pragmatisk tilgang til magi, adel og livet, som nogengange kan være lidt skræmmende uhøjtidelig - men er samtidig overtroiske på mange andre, uventede måder.


Meanwhile, udenrigs...
Der er kun ét menneske-rige, der strækker sig langt og vidt. Det er ca. på størrelse med Europa. Der findes desuden to andre racer; dværge og elvere.
Dværge ser man næsten aldrig, men ifølge historier og billeder er de små, forkrøblede og blege. De bor i bjergene, og historierne om dem indeholder ting såsom: magiske maskiner, bortførte mennesker, kontrakter, evigt liv og ædelstene.
Elverne bor kun i de dybeste skove, og er meget menneske-sky. Ifølge historierne er de smukke og høje, og har en magisk sangstemme. Til gengæld har man aldrig hørt om en elver der taler. De tilskrives magiske kræfter over naturen, og ofte dyre-egenskaber. Bymennesker kan finde på at kalde bønder og især jægere for "halvelvere", og en særlig gridsk eller menneskesky person kan kaldes en dværg, men der er ingen historier om faktisk slægtskab.


Blod.
Blod har en særlig metafysisk betydning. Blod ER faktisk liv. Og liv ER rent faktisk vilje. Når et menneske er levende, til forskel fra et bord, så er det fordi der er liv inden i det. Når et menneske kan påvirke verden, har vilje og selvbestemmelse, så er det fordi der er liv indeni det. Slipper man lidt af sit liv og vilje ud, kan man stadig styre det for en stund indtil det står stille. Nyligt spild blod har magiske kræfter, men kun for den hvis blod der er.


Magi.
Magien har fem sfærer, og for at kunne bruge magi til noget udover det allermest rudimentære, skal ens blod indeholde de rette og tilsvarende elementer - det kræver en meget særlig diæt, des større grad af kontrol man skal have over en af magiens sfærer. At finde sin personlige balance og genkende blodets elementer i sig selv er grundlaget for at være troldmand. Det er altså en slags videnskab der består af meditation, alkymi og en særlig madlavningskunst. Større troldmænd har en personlig kok, der nogengange også læge, kone, tjener, elev, livvagt eller kombinationer heraf.
Troldmænd er altid adelsfolk; det er ikke decideret forbudt at udøve magi uden at være adelig, det er bare aldrig sket. Men siden kunsten kræver både laboratorie, personlige tjenere, dyre ingredienser og rigeligt fritid, er det nok godt det samme.



De fem sfærer, som en troldmand oftest specialiserer sig inden for, og benævnes efter, er:
  • Luft - Hermed menes der direkte kraftpåvirkninger, og påvirkning over afstand.
  • Jord - Omhandler materialer, at påvirke og styrke ting, samt effekter der varer ved.
  • Ild - Dækker over kaotiske effekter, stor kraft og lille præcision.
  • Vand - Ikke kaotiske, men komplekse effekter, såsom reaktion eller større ændringer i ting.
  • Den femte sfære - Dækker over alt andet, samt liv og død og "magi der ændrer magi". Er ret suspekt, efter krigen mod nekromantikerne.


Forfældrenes hukommelse (eller; blodets hukommelse).
Blodet er liv, og de liv man selv er opstået af, lever til dels i én. Magikerne er uenige om detaljerne, såsom hvorvidt alle har alle deres forfældre og bare husker forskelligt alt efter familie, eller om visse blodlinier har flere menneskeliv bedre bevaret. Faktum er, at man kan huske sine forfædres liv, op til og med den undfangelse man selv stammer fra. De adelige slægter er de familier som har bedst adgang til deres fortid, og kongeslægten bedst af alle. Derfor regerer de også bedst, i kraft af en historisk forståelse som andre ikke har - sammen med en selvforstærkende effekt i kraft af, at man som adelig har en hvis adgang til de ting man netop for brug for at vide som adelig.
En lignende selvforstærkende effekt gælder for alle fag; møllerens søn lærer nogengange automatisk, eller blot nemmere, om møller-faget. Endnu en grund til at det feudale system rent faktisk er naturligt i denne verden! Vælger man et anderledes fag, er det ofte fordi man har en særlig empati med en forfader med et andet arbejde, måske på moderens side. mange mennesker oplever ikke andet end nogle meget livagtige drømme, men det er slet ikke unormalt at "bare være særlig god til noget". Der er ingen garanti for, at man ved hvorfor eller hvem man har arvet egenskaben af - men des mere viden man trækker på, des større er chancen for at man kan huske noget om personen.
Almindelige mennesker husker aldrig deres forældre, og hvis adelen gør det siger de intet om det - om det er en psykologisk mekanisme, eller der er andet på spil vides ikke. De siges desuden at kongerne har særlige magiske ritualer, der lader dem tale med deres forfædre som var de en stemme i hovedet. De siges også at nogle adelsfolk er blevet gale i forsøget...

Vis brugerens profil

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen  Besked [Side 1 af 1]

Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum