S P L A T

S P L A T forum


You are not connected. Please login or register

Foreningen Obnoxicon - Et projekt uden fremtid

Vis foregående emne Vis næste emne Go down  Besked [Side 1 af 1]

Janushedemann

avatar
Halv-elver Diplomat
Kære Venner

For en rum tiden siden kom ideen med at skabe foreningen Obnoxicon på banen.
Foreningen skulle primært bruges til at assistere os med at bygge de årlige Obnox'er mm.

I den forbindelse har flere mennesker snakket om at skabe foreningen rent teknisk, nogle har tilbudt at tage ansvar og der er blevet lavet dokumenter og udkast til de nødvendige vedtægter.
Det er altsammen rigtig fint og et godt initiativ.

Den dygtige læser, især en som kender undertegnede, vil nu vide at der kommer et MEN

Her kommer det så MEN

Hvis bare en af alle de mennesker som har snakket om at oprette foreningen havde tjekket reglerne ville de vide det som jeg ved nu, efter selv at kikket op på reglerne,
Nemlig at ideen til foreningen er god, smuk og dejlig, men at det desværre er spild af tid.

For det første er det gamle foreningstilskud som vi årligt søgte i Superlive (For en menneskealder siden) lavet om til et aktivitetsstøttende tilskud.
Det betyder rent teknisk at man hvert år skal søge penge for de aktiviteter man har afholdt. Tilskudet er her baseret på antal medlemmer som har deltaget og antal timer. Dvs. 10 medlemmer deltager i 1o timer = 100 timers betaling. Medlemmernes takst er her opdelt i 3 kategorier, hvilket bringer mig videre til punkt to.

For det andet er tilskudet opdelt efter medlemmernes fødselsår. Hvis et medlem er mellem 5-17 år giver det et støtte beløb på 4.17 kr og er medlemmet mellem 18-24 år er støtte beløbet reduceret til 1.37 kr.
Er medlemmet 25 år eller ældre er der ingen støtte overhovedet. Dette bringer fokus videre til punkt tre.

For det tredje er der blevet snakket om at foreningen skal kunne bruges til at få tilskud til lokaleleje. Også dette er et problem. Idet vi allesammen (Næsten) er over 25 vil vi ikke kunne modtage støtte til leje af lokaler. Generelt gælder det at man søger om tilskud til lokaler årligt, med mulighed for at opnå støtte til arrangementer mm (altså fx. en weekend). Der er dog det problem at vi som sagt er over 25 år og derfor falder uden for selve konceptet omkring foreningsarbejde for børn og unge ( Ja det gør ondt at blive gamle og ikke længere være unge...).
Derfor kan vi ikke forvente at opnå støtte til lokale. I den forbindelse skal nævnes at selvom vi med stort held kunne opnå støte til leje af lokaler pga vores enkle medlemmer under 25 år, ville støtte blive meget kraftigt formindsket fordi vi er over 10% medlemmer som er over 25 år.


Det eneste plus jeg ser i denne her sag er argumentet for at bruge foreningen som navn for at leje Helges arbejde, men som vi har set før viser det sig ikke at være nødvendigt. Helges beskæggede og venlige bemyt er rigeligt til at måtte låne deres lokaler Smile

Dette her skal ikke ses som et angreb på de personer som har involveret sig i ideen om at skabe en forening, men blot som en afklaring på problematikken. Samt måske en lille klap på skulderen og et lille remark: Næste gang kan man godt tjekke reglerne inden Smile

Sagen synes hermed at være taget af bordet.

Jeg vil ikke gøre mere i denne sag.

/Janus

Vis brugerens profil

andbruu

avatar
Captain
Så vil jeg foreslå at vi selv lave en klub med (meget lav) egenbetaling (f.eks. indeholdt i indgangen til obnoxicon) så vi kan købe obnoxicon.dk af Yde.


_________________
Your GÆS is as good as mine!
Vis brugerens profil

Janushedemann

avatar
Halv-elver Diplomat
I den forbindelse har jeg allerede snakket med Yde, som foreslog at vi kunne trække Obnox.dk ud af regnskabet på næste års Obnox.

/J

Vis brugerens profil

R-kølle

avatar
Menneske Svaneridder
Jeg havde egentlig aldrig forventet at det at lave en forening skulle kunne komme til at betale for både det ene og det andet af vores arrangementer og/eller lokaleleje. Jeg synes den vigtigste årsag til at vi skulle oprette foreningen hele tiden har været at vi skulle kunne låne lokaler til at afholde Obnox i. Dette var et reelt problem forrige gang, hvor vi lånte plot42's navn for at kunne afholde obnox og sidste gang var det kun gennem fix faxerier at vi kunne låne det. Noget med at der faktisk ikke var skrevet under på det hele inden vi havde holdt det, så vidt jeg lige har forstået.

Jeg synes stadig at vi skal have oprettet en forening således at vi ikke er nødt til at forlade os på tilfældigheder i fremtiden og desuden tænker jeg at der kan være nogle juridiske problemer, hvis der går noget galt mens vi låner lokalerne uden at vi egentlig har lov til det. Her tænker jeg at der kan være nogle forsikringer som evt. ikke dækker og der derfor kan opstå nogle problemer af økonomisk karakter som jeg ikke har lyst til at overveje alt for kraftigt.

Endelig synes jeg det er mega fedt at Yde har købt obnox.dk og jeg synes vi andre skal bakke op om det og få skabt en forening med et fast medlemkontingent sådan at yde kan få sine stakater og vi har de penge der skal bruges til obnox.
Desuden er der endnu en fordel i at have betalingen gennem en forening som man så kunne betale til tidligt sådan at der var penge at gøre med når der skulle købes mad og T-shirts således at det ikke er enten Karsten, Peter, John eller Poul der skal bruge alle sine sparepenge på at vi kan holde hyggedage. Det ville også gøre oprydningen meget hurtigere når vi ikke skulle bruge så lang tid på at finde ud af hvem der skulle have hvor mange penge og hvorfor.

Det var mine 5 cent

R-Kølle

Vis brugerens profil

Rune

avatar
Founder
En forening kan bruges til mange ting og der er mange måder man kan skaffe penge til en forening.
Det primære er at der er nogle stykker der brænder for at få smækket denne forening sammen.

Jeg sad lige og så et afsnit af magasinet penge og skrev nogle stikord ned:

Måder man kan skaffe penge på:
-Folkeoplysning
(Et forpligtende fællesskab der giver medlemmerne lyst og evne til at tage ansvar for eget liv og til at diltage aktivt og engageret i samfundslivet - det giver danskerne dannelse)

-Sponsorer

-Foreningsbutik (kiosk)?

-Kontingent (obligatorisk for en forening, åbenbart)

Noget der vil være smart at få på plads inden man begynder:
-Et navn der fortæller/beskriver hvad foreningen laver

-Mål for foreningen, gerne et par år frem

Krav til en forening:
1. At man mødes fast
2. General Forsamling, vedtægter (findes på nettet)
3. Den skal være åben for alle
4. Den skal være demokratisk opbygget, alle skal kunne vælges til bestyrelse
5. Medlemmerne skal betale for at være med
6. Man skal bestemme hvad foreningens penge skal gå til hvis foreningen ophører

Afsluttende skal man registreres hos kommunen og så kan man begynde at søge tilskud, fx. folkeoplysnings-tilskud.

Det er rigtigt hvad Janus skriver at der er penge at hente for hvert medlem der er under 25 år, men det behøver ikke at være den eneste indtægt.

Hvis der virkelig er stemning for en forening så tror jeg sagtens den kan køre rundt. Der skal bare lægge en hel del arbejde i det.

Her er lidt mere fra Penge: http://www.dr.dk/DR1/penge/2009/09/09114150.htm

Vis brugerens profil http://splatcup.goalsoccer.net

Janushedemann

avatar
Halv-elver Diplomat
Reglerne for en forening kender vi jo ganske godt, med erfaring igennem Superlive mm.
Det er som sådan ikke der problemet ligger.

Som jeg også nævnte i mit indlæg var det eneste positive i en foreningsdannelse for os, at vi kunne bruge navnet til at låne lokaler igenne.
Jeg mener nu faktisk at ideen med obnox foreningen også blev nævnt i sin tid fordi man havde en ide om at man ville trække bloktilskud fra medlemmer til dækning af huslejen på obnox weekenden, men lad det nu ligge.

Jeg synes personligt ideen med at have en foreningskiosk til obnox er dårlig. Det vi allerede har nu er en øl og tåst kasse som kører (ala thy stil) med streger. Vi kunne jo sætte prisen op på øl en smule og således trække lidt penge hjem. Med det er alt sammen spekulationer i detaljen.

Med hensyn til at bygge foreningen for at have nogen til at ligge ud for mad, t-shirts osv. Det synes jeg egentlig er en dårlig ide også. Så synes jeg det var bedre at lave en ordentlig tilmelding til obnox i stedet, og derved få pengene ind. Det er nok også mere realistisk at folk som har lyst til at komme på årets obnox betaler når de melder end at man indmelder sig. Det vil også give problemer i forhold til at tage nye med. Jeg tror det vil give et mere realistisk syn på vores budget til obnox hvis man gjorde det på denne måde.

Ja Rune, det er muligt at tjene penge ved siden af, men det kræver tid og at folk virkelig gider at arrangere sig. Det ved jeg ikke om er realistisk i vores vennekreds. Jeg for mig selv har ikke tid til at sælge lodsedler eller rydde op på stadion efter hjemmekampe.

Når man er en "gammel"forening (+25) smækker kommunen og dens støtte organisationer kassen i generelt. Det er dog muligt at indsende specielle ansøgninger for støttekroner, men jeg tvivler på at Obnox vil skille sig ud af mængden blandt alle ansøgerne. Der findes utroligt mange foreninger i Århus kommune som gør det samme som os, langt de fleste har dog bare unge med.

Det er ligeledes et støte bøvl hvis vi begynder at lave/tjene penge, idet vi skal ha tilknyttet revisor og lave regnskaber til kommunen. Jeg har selv siddet med det for Superlive, og det er ikke specielt underholdende. Ikke fordi det er røvsvært, men det er endnu et minus ved den forenings tanke.
Hvis det så ovenikøbet er småpenge vi snakker om, ja så er det endnu mere træls. Igen nemmere at opkræve betaling for obnox ved en tidlig tilmelding.

Hvis der ødelægges noget i fx klubben som vi låner hos Helge, ja så er det foreningens bestyrelse som skal afvikle det, pengene skal stadigvæk skaffes. Ingen forskel der, med mindre institutionen selv har en forsikring.
Mon ikke det iøvrigt er lovligt for institutioner at låne noget af deres plads ud til en ansat som holder fest ? Det tror jeg, men det kan selvfølgelig undersøges.

Jeg kan stadigvæk ik se andre fordele end den kan bruges til at låne lokaler med. Hvis folk gider at begive sig ind med det i mente er det en god ide. Ellers er ideen dårlig og bør lades ligge hvor den faldt.
/J

Vis brugerens profil

R-kølle

avatar
Menneske Svaneridder
Jeg er egentlig ret godt med på dine argumenter. Det er ganske fornuftigt at vi ikke skal bruge en masse tid på noget som kunne være gjort lettere ved ikke at bureaukratisere det yderligere. Jeg synes bare at vi i det mindste skal være fuldstændigt sikre på at institutionens forsikring dækker hvis vi låner stedet uden at det er udlånt til en forening.

Jeg mener nu stadig at der kunne være fordele i at have en fælleskasse som sørgede for at købe ind til øl/vand og toast. Jeg synes stadig at systemet skal være det samme som det er nu med enhedspriser og stregsystemer. Jeg synes bare det ville være fedt at der var styr på det med en fælles kasse så vi ikke skal bruge en masse tid på at regne ud hvor mange penge Poul har købt toastingredienser for i forhold Karsten som har købt nogle af øllene og er det bare synd for Poul at han ikke får pant for det skrald der er fra toastpakkerne mens Karsten får al panten for at lægge ud for øllene? Det er bare sådan nogle småting jeg synes ville være lettere hvis vi havde en tidlig tilmelding, præcis som du siger, og at man ved tilmelding betalte til den fælles kasse som så kunne sørge for at få købt ind til ballade.

Det skal selvfølgelig stadig være sådan at der kan komme andre på besøg derude, det er da et af højdepunkterne derude. Derfor skal der selvfølgelig være mulighed for eftertilmelding til lørdagens fest og ballade og selvfølgelig skal det da også være muligt at komme anstigende fredag kl 12 med sin sovepose og stadig få aftensmad.

Om det er nødvendigt at gå i gennem bevægelserne og lave en registreret forening for dette er jeg i bund og grund fuldstændig ligeglad med. Jeg synes bare at det ville være lettere at have en fælleskasse til alt balladen.

R-Kølle pirate

Vis brugerens profil

Janushedemann

avatar
Halv-elver Diplomat
Fælleskasse ja, foreningsregnskab nej.
Det er simpelthen for bøvlet et show til at vi gider. Desuden vil der som du selv siger være gæster og deltagere som ikke er obnox medlemmer og som derfor alligevel ikke har lagt penge i den fælleskasse på forhånd.

Hvad med om man inkasserede så meget som muligt inden weekenden. Dvs deltager gebyr + mad de dage man har tænkt sig at deltage. De fleste ved jo godt inden obnox om de har lyst til at komme. Derved får du din fælleskasse.

/J

Vis brugerens profil

R-kølle

avatar
Menneske Svaneridder
Det er lige hvad jeg kunne tænke mig, men vil stadig godt have bekræftet at der ikke er nogen problemer i at låne regnbuen uden forening --> Helge.

Det forhindrer os dog ikke i at skulle beslutte hvem der står for pengene, og en lille smule regnskab skal der nok også laves. Jeg ved godt det ikke behøver være i samme omfang som hvis vi var en forening har trods alt siddet revisor for ORK i nogle år efterhånden.

Nå nok herfra i denne omgang, jeg udpeger Janus til at være primus motor for at få fælleskassen igang ... eller ... jeg kunne i hvert fald godt tænke mig at alle bakkede op om dette tiltag.

R-Kølle pirate

Vis brugerens profil

Helge

avatar
Menneske Paladin/Troldmand
Hej R-kølle (og alle andre pirater desuden!)

har talt med min boss, og vi kan selvfølgelig låne regnbuen til vores projekt, nemlig at afholde Obnoxicon.

det er ihvertfald givet til næste år, hvorefter der muligvis vil være nogle vanskeligheder, eftersom Regnbuen skifter adresse næste efterår, og lokalerne muligvis skal bruges til aflastning uden for normal åbningstid...men hvem ved og den tid den sorg!

det eneste mente er dog at såfremt vi låner (uden at være forening) er regnbuens kommunale forsikring sat ud af funktion, og det er egenpersoner der står og hæfter for eventuelle skader. det skal dog lige nævnes at vi har været ferme til at fjerne ting, der ikke må gå i stykker og så videre, for at undgå disse komplikationer...

Derfor er der ikke umiddelbart noget egentligt praktisk i forhold til lån af L. A. Ringsvej næste år...

et helt andet spørgsmål:
hvad med det skattemæssige i fælleskonto? skal der betales skat af en formue på hvor meget der end kommer til at stå, hvad sker der, hvem betaler gebyr og hvem kan hæve fra den... hvordan skal det fungere?, fuldmagt? what the fack! hvis der er nogen der er indstillet på at indstille sig selv til indstillingskontoen, og kommer med et konto nr, kunne man jo ligeledes lave et 20 kr gebyr (jvf. fastaval/hyggecon) for at betale ved indgangen istedet for over konto-showet...

Don Helge de Chiefa della Monkey

Vis brugerens profil

R-kølle

avatar
Menneske Svaneridder
Nu er vi jo heldigvis allesammen ansvarsforsikrede så derfor burde denne forsikring dække hvad vi får lavet af ulykker ude på regnbuen. Jeg så på den måde synes alt i orden.

Jeg tror ikke der skal betales skat af en fælleskonto specielt ikke hvis vi ikke har en forening til kontoen. Derudover behøver vi jo ikke fortælle nogen om den ... forstå mig ret. Jeg forestiller mig at problemstillingen er den samme som hvis man har en fælleskonto når man bor flere sammen, jf. ex. filerpaladset.

Jeg skal gerne oprette en konto til formålet og få lavet et dankort til den så vi kan købe ind med det. Jeg synes det er en god ide med en tilmeldingsdato, sådan at hvis man tilmelder sig før denne dato får man oplevelsen billigere end hvis man tilmelder sig efter ganske som Helge foreslår.

Over and out for rockers

R-Kølle pirate

Vis brugerens profil

Janushedemann

avatar
Halv-elver Diplomat
Det var dejligt at Helg har clearet med Regnbuen, et godt INITIV som vi siger.

Med hensyn til forsikringen så har vi vel alle en forsikring (forhåbentligt) som kan dække hvis vi virkelig screwer rundt i den. I modsætning til de store Con'er hvor der er flere hundrede deltagere har vi et ret godt billede af hvem som smadrer sager, og tillige er vi flinke mennesker som ikke ødelægger ting, og fortæller hvis der alligevel røg noget på gulvet.
Altså ingen problem for os der.

Med hensyn til fælleskontoen var det nok en udemærket ide.
I forhold til beskating osv af en sådan fælleskonto vil der kun være problemer for personen som opretter denne hvis kontoen kommer til at indeholde mange penge. Dette er nok ikke tilfældet. Det vil kunne betyde at man kan få fjernet sin SU, få fjernet boligsikring, blive beskattet af formue (Som det jo faktisk er) osv.
I princippet kan det vel også karakteriseres som skattesnyd, idet du ikke kan fremlægge bevis for hvor du har pengene fra og det derfor er formue du ike kan beskrive oprindelse for. Men mon ikke det går under bagatelgrænsen.


/J

Vis brugerens profil

Helge

avatar
Menneske Paladin/Troldmand
joeh altså, der bliver ikke noget med at vi skal gifte os på kryds og tværs, for at kunne give skattefrie gaver indbyrdes i form af tilmeldingspenge!

hehe

hvis krølle ordner showet kan vi jo bare overføre til ham der og dermed også ordne alt det andet!

Yiir!

Helge

Vis brugerens profil

Sponsored content


Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen  Besked [Side 1 af 1]

Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum